Blokfløjtefestival: Foredrag med Michala Petri
KU.BE, Frederiksberg
Lørdag d. 5. oktober kl. 13:00
Entre: 150 kr.

Køb billetter her

Koncert og foredrag med Michala Petri

Michala Petri spillede sin første koncert som solist med orkester i 1968,- blot 10 år gammel. Det var i Tivolis Koncertsal med Sjællands Symfoniorkester, – det er nu 51 år siden. Siden er det blevet til 5.000 koncerter rundt i verden, fra de mindste kirker og forsamlingshuse, til de største koncerthuse og festivaler rundt i verden. Michala har samarbejdet med nogle af sin tids førende internationale dirigenter, orkestre og musikere, og indspillet 70 cd’er.
Hendes hyppige TV optrædener op igennem 70´erne, 80´erne og 90´erne gjorde hende landskendt,- og ikke mindst hendes ikoniske optræden til Victor Borge´s 80 års fødselsdag befæstede hendes særlige folkelige status. Michala Petri´s hyppige optrædener rundt om i de små danske kirker trækker fulde huse, og hendes repertoire spænder fra den tidlige renæssance og barokmusik, over den klassiske og romantiske musik,- populærmusik og arrangementer af Danske Sange til nykomponeret musik skrevet til hende.

Michala Petri har gennem årene modtaget et væld af priser og anerkendelser, bl.a. Sonnings Musik Pris i 2000, Den Europæiske Solistpris ”Pro Europa” 2005, 3 amerikanske Grammy nomineringer og 5 tyske ECHO Awards. I 2012 blev hun udnævnt til adjungeret professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og i 2011 til Ridder af Dannebrog af 1. Grad. I 2019 er hun Årets P2 kunstner på Danmarks Radio.

Ved koncerten i Blokfløjtefestivalen spiller Michala Petri sammen med sin faste duo makker gennem 27 år, guitaristen Lars Hannibal i et program der spænder fra barok, over klassisk og romantisk musik til vor tids musik. Undervejs og efter koncerten fortæller Michala Petri om sit lange liv i musikkens tjeneste,- og der vil blive mulighed for at stille spørgsmål.

https://michalapetri.com